Bukkejagt i de kommunale plantager 2026

 

Nu nærmer bukkejagten sig! Har du lyst til at komme på bukkejagt i kommunens skove, er der indtegning på Naturskolen i Guldager Plantage, Guldager Stationsvej 105, 6710 Esbjerg V. onsdag den 15. april 2026 kl.19.00-20.00. I år er der også mulighed for at købe weekend-jagter!

  • Kl. 19:30 foretages der lodtrækning om pladserne.
  • Efter endt lodtrækning, kan der købes alle de jagter, som der ønskes.
  • Personligt fremmøde og afregning kontant eller MobilePay.
  • Der skal fremvises: Gyldigt jagttegn, våbentilladelse, bevis på bestået riffelprøve, samt dokumentation for medlemskab af en af de lokale jagtforeninger i Esbjerg.
  • Hvis du er forhindret i at møde op denne dag, kan du sende en stedfortræder. Denne skal dog medbringe kopi af gyldigt jagttegn, våbentilladelse, bevis på bestået riffelprøve, samt dokumentation for medlemskab af en af de lokale jagtforeninger i Esbjerg.
  • Jagten foregår fra solopgang til kl. 8:00.
  • Prisen for jagterne er kr. 300 pr. morgen + 700 kr. for 1 skudt buk. Tilbud 4 jagter for 1000 kr.
  • Der må skydes 1 buk pr. jagtmorgen.
  • Jagten foregår fra hochsitz og pürschjagt er IKKE tilladt.
  • Hvis du skyder en buk, har du pligt til at meddele dette til Claus Tønder på tlf. 20335025 eller mail cljen@esbjerg.dk, så hurtigt som muligt.

 

Er du forhindret denne aften, kan du kontakte Jesper Balslev Jørgensen på mobil 3016660 eller baller2802@gmail.com for at høre, om der er en ledig jagt.

 

Parolen for bukkejagterne kan læses HER!

 

Fremvisning af jagtområder

Alle, der har købt jagt, skal deltage i fremvisningen.

Datoer og steder – alle dage kl. 19.00:

  • Marbæk Plantage – tirsdag den 28. april 2026. Mødested: Hjørnet af Sjelborg Strandvej og Myrthuevej.
  • Guldager Plantage – onsdag den 29. april 2026. Mødested: Naturskolen, Guldager Stationsvej 105, 6710 Esbjerg V.
  • Østskoven – torsdag den 30. april 2026. Mødested: P-pladsen ved søen på Grønnegårdsvej, 6705 Esbjerg Ø, 

 

Rundvisning afholdes kun på disse datoer – udeblivelse medfører tab af retten til de købte bukkejagter!!

;